Data om udlændinge i Danmark

Formålet med denne side er at bibringe data og fakta i debatten omkring udlændinge i Danmark.

Der vil være kildehenvisninger på de oplysninger som I kan finde her på siden.

Indvandrerkvinder er 25 pct. mere erhvervsaktive end for 10 år siden

Hvor halvdelen af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i 2014 var erhvervsaktive, er det nu 65 pct. en stigning på over 25 pct. Tallene omhandler personer mellem 16 og 64 år.

Kvindelige efterkommere er lige i jobfrekvens uanset oprindelse

Læs mere på beskæftigelse siden her

87% flere indvandrer for at arbejde

Mange indvandrer til Danmark for at arbejde.

Fra 2015 til 2025 er tallet steget fra 103.228 til 193.116, eller med 87 pct.

Det er væsentligt mere end væksten i den generelle indvandrerbefolkning, der er steget med 50 pct. i samme periode.

Kilde: 2015-2025, Danmarks Statistik

Størstedelen af indvandrere (34%) har arbejde som opholdsgrundlag

Opholdsgrundlagt for indvandrere er i 2024:
Asyl 12% (11% særlov for ukrainere)
Familiesammenføring 3%
Arbejde 34%
Uddannelse 25%
Andet 26%

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 28

36% flere kvindelige efterkommere fortsætter uddannelse efter grundskolen

Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var der blandt kvinder i 2025 kun 14 pct. med grundskolen som højst fuldførte. I 2014 var procenten 22.

Det betyder, at flere kvindelige efterkommere end nu gennemfører en uddannelse.

Blandt kvinder med dansk oprindelse var der i 2025 11 pct med grundskole som højst fuldførte uddannelse. I 2015 var det tilsvarende tal 15 pct.

Forskellen i uddannelsesniveau ud fra oprindelse har således for kvinder været faldende over de seneste 10 år. Den samme tendens gælder for mænd, men i mindre grad.

At flere efterkommere gennemfører en uddannelse, ses især i en stigende andel med mellemlang videregående uddannelse de seneste 10 år.” Oplysningerne dækker 25-29 åriges uddannelsesprofil og er baseret på Danmarks Statistik: www.Statistikbanken/.dk/LIGEUB1

Stort frafald på erhvervsuddannelser blandt efterkommere

En tredjedel af mandlige efterkommere og en fjerdedel af kvindelige efterkommere gjorde ikke en erhvervsuddannelse færdig.

For personer af dansk oprindelse droppede 17 procent ud af en erhvervsuddannelse uanset køn.

Tallene er fra 2025. Frafaldet er steget markant siden 2015, hvor det generelt kun var halvt så stort for alle grupper.

Artikel: Flere og flere unge med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse

Læs artiklen hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Andre gode ressourcer